TestHuset deltager på DSTB konferencen

DSTB konference

Mød os på DSTB den 4. maj 2017 og se hvad TestHuset nu har gang i.

Den 4. maj 2017 afholder DSTB deres årlige testkonference på Tivoli hotellet i København. Vi har igen i år en stand på konferencen, hvor du vil få mulighed for at komme forbi og få en faglig snak om test og kvalitetssikring.

Vores tekniske testarkitekt Helge Nymand vil desuden afholde et indlæg på konferencen med navnet En 2025 plan for QA – Fra krav til drift. Helge har på baggrund af en lang række assessments set nogle tendenser i danske marked og vil i sit indlæg berøre nogle af disse tendenser og udfordringer som går igen på danske marked.

DSTB-banner-720

Kom forbi vores stand

Traditionen tro vil vi i TestHuset benytte lejligheden til at lancere nogle helt nye ting på konferencen. Du kan desuden deltage i forskellige konkurrencer på vores stand, hvor du kan vinde masser af flotte præmier.

En 2025 plan for QA – fra krav til drift

Vi lever i en tid med hastige forandringer i det teknologiske landskab. Det vender op og ned på hele markeder og måden vi interagerer på. At kende sit marked og reagere på muligheder i tide har aldrig været vigtigere, når tunge spillere kan overhales af innovative garagevirksomheder på rekordtid. Verden over arbejder virksomheder benhårdt på at omstille deres IT udvikling til at agere i en verden med endnu kortere afstand til kunderne og højere forventninger til præcision, kvalitet og leveringstid end før. I Testhuset arbejder vi dagligt sammen med en række danske virksomheder, der har som mål at tilpasse sig en verden, hvor mobilitet, kvalitet og nærvær med kunderne betyder alt.
Med erfaring fra vores mange analyser af og opgaver i aktuelle IT udviklingsprojekter, har vi identificeret en række problemstillinger, der lader til at være generelle for danske virksomheder. Det kan kort summeres til mønstre og sammenhænge i indre og ydre omstændigheder som arbejdsformer, teknologi og organisation. Vi vil her træde et skridt tilbage for at se på nogle af disse mønstre og dykke lidt ned i de tiltag, vi anbefaler for at imødegå problemerne og vende dem til et værdiskabende aktiv i denne nye verden. Hvad er 2025 planen for QA?

 

 

DSTB konferencen

Du kan læse mere om DSTB konferencen, se programmet og tilmelde dig direkte på deres hjemmeside – www.dstb.dk